Nyheder
Horsens Frikirke - nyt logo 2019

Hold dig informeret

Nyt fra Horsens Frikirke


1. juli 2020


MINISOMMERCAMP i Tvingstrup ved Horsens


Torsdag d. 9. juli om eftermiddagen begynder der at trille biler med telte og campingvogne ind på gårdspladsen, om aftenen er der grillmad, hygge og aftenmøde - og så varer festen ellers de næste 2,5 dag!


Tilmeld dig og familien vores helt nye sommer-initiativ. Smag lidt på campinglivet sammen med gode venner. Varme dage med fællesskab og formål. Møder i eget mødetelt morgen og aften. Gæstetalere og god musik. Aktiviteter og hygge for alle aldre.


Hent program og priser her >>


Læs mere om Joel og Helena her >>


Se begivenheden på facebook her >>


21. juni 2020


UNGDOMSVELSIGNELSE i HÅNDVÆRKERFORENINGEN


Søndag d. 21. juni er der ikke gudstjeneste på Nørretorv, men aller er velkomne i Håndværkerforeningen, Allegade 16a, til en helt særligt festgudstjeneste kl. 10.30.


Med ekstra god plads i den store sal på 1. sal kan vi både holde afstand, synge sammen og invitere gæster.


Som frikirke holder vi ikke konfirmation i traditionel forstand, men vi tilbyder ungdomsvelsignelse til unge i 7.-8. klasse. I løbet af vinter/foråret har de modtaget undervisning af præste og andre i grundlæggende forståelse af kristentroen.


Læs mere om gæstetaler Kate Favre her >>


30. maj 2020


VELKOMMEN I KIRKE PINSEDAG


Søndag d. 31. maj er der gudstjenester i kirken både kl. 10 og 11.30 - så der er god plads. Kom og vær med.


Selvom vi stadig må holde lidt afstand til hinanden, så er Gud stadig nær ved dig og mig. Ved pinsegudstjenesten fejrer vi, at Jesus sendte Helligånden for at han kunne oplyse, vejlede og trøste os. I ham er der kraft og formål, som du kan tappe ind i.


Velkommen i kirke, hvor vi bl.a. skal høre Orla Møller tale over emnet: Helligånden - Guds Game-changer.

Marts-april 2020

Aktiviteter og møder i
kirkebygningen holdes på et minimum
for at minimere COVID-19 smitte.
Men der er ikke lukket og slukket...


Bliv opmuntret og følg i kirkens liv on-line


29. februar 2020


Hygge og fest med børnene omkring DR1's børne-MGP


Du er hermed inviteret til årets MGP fest lørdag d. 29.2. kl. 18.00-22.00 på Nørretorv 27.

Vi glæder os til at feste og hygge sammen!
Det koster 20 kr. pr. barn og 25 pr. voksen.


Tilmelding sker via indbetaling på MobilePay til nr.: box53302.
Skriv navne på dem, der er betalt for. 

Seneste tilmelding dig den 26/2 2020.


8. december 2019

Gratis juleshow med efterfølgende julemarked.


Søndag d. 8. december omdannes gudstjenesten kl. 10.30 til et juleshow i Horsens Frikirke. Kom med til en festlig formiddag - hele familien kommer med garanti i julehumør.


Her vil der være sang og musik og et teaterstykke sat op af Louise Robinson, kendt fra Horsens Musicalteater. Showet hedder ”Den perfekte jul” og handler, i bedste Charles Dickens stil, om en kvinde, der har sat perfektionisme over kærlige relationer i sine juleforberedelser. Gennem forskellige oplevelser finder hun tilbage til det, julen egentlig handler om.


Efter juleshowet afholdes der et lille julemarked på kirkens parkeringsplads. Her vil der være forskellige boder med salg af julepynt, julegodter og forfriskninger. Julemanden stiller op til foto og til en krammer. Velkommen til alle og enhver.


November 2019


Horsens Frikirke får nyt logo


I løbet at nogle få uger kommer der nye skilte på facaden på Nørretorv 27. Et nyt logo er blevet udarbejdet til kirken under den identitets-understregende sætning: "I hjertet af byen - med byen i hjertet." 


Pastor Orla F. Møller siger om logoet: "Vi har I nogen tid arbejdet med at skabe et udtryk, der signalerer en nutidig kirke, som ønsker at være levende til stede i vores elskede by."


Det er ikke et logo med traditionelle kirke-symboler, men et unikt udtryk, der leger med H-formen og byens gader. Figurerne kan også ses som en spejling af hinanden. Himlen, der spejles på jorden. Guds Rige, der kommer nær.

September 2019: 

MANDEAFTENER i Horsens Frikirke - hver sidste onsdag i måneden.


Onsdag d. 25.9. havde vi besøg af kunstner og dramaunderviser Niel Tye, Lunderskov, der fortalte om, hvordan Gud havde grebet ind i hans liv og hjulpet ham ud af en meget skadelig livstil af "sex, drugs and rock-n-roll".


Siden barndommen havde han udvist et kunstnerisk og musisk talent, og efter mange år i Danmark, hvor han og hustruen Anja har præget så mange kirker og skoler med kunst og trosliv, så er han nu på en spændende vej som selvstændig kunstner.

HORSENS KAFFEHYGGE PÅ SOMMERCAMP


Tirsdag d. 9. juli 2019 kl. 15-16.30


Besøg os i Horsens-hjørnet af SommerCamp i Kolding. Tirsdag er gratis gæstedag og det fejrer vi med sammenskudskaffe hos Helle og Orla på plads nr. C439. Tag lidt kage/cookies/slik/frugt og kaffe/te/andet med, så hygger vi sammen.

Vi glæder os til at se jer!

95-års jubilæum: Den 27. marts var det 95 år siden, Apostolsk Kirke i Horsens blev grundlagt. Det fejrede vi med en festlig gudstjeneste og efterfølgende frokost.


Vi viste en video optaget til lejligheden med Erna Knudsen, 84 år, der er født og opvokset i kirken. Se den her >>

Marts 2019: Så er tween-gruppen "ZONE" skudt i gang. Det var en festlig opstartsaften med pizza, konkurrencer, leg og musik.


ZONE kører hver anden torsdag aften og er for de 9-14-årige. Her er et frirum, hvor de kan lære hinanden bedre at kende - og hvor Bibelens budskab bliver formidlet på en levende og relevant måde. 


Se mere her >>

Februar 2019: Vores indgang og caféområde er blevet omdesignet og nyindrettet. Sofaer, rumdelere og stå-borde understreger vores ønske om fleksibilitet, fællesskab og gode samtaler.

Ny hyggebelysning er kommet op og lokalet egner sig rigtig godt til tapas og caféstemning.


Billedet her er fra "KvindeConnect" som er et arrangement, som lejer sig ind i lokalerne en gang om måneden.

GIV OS ET 'LIKE'

Følg med i nyt fra kirken på facebook.

Vores nye og opdaterede facebookside hedder: horsensinternationalfrikirke

SKRIV DIG OP

Modtag vores nyheds-email

* indicates required

Vi sender mails ud et par gange om måneden.

Vær opmærksom på, at hvis du har en G-mail (eller andre webmail systemer), så kan vores nyhedsmail havne i din "Promotion" eller Spam-bakke. Træk den ind i din Indbakke igen.

Kontakt 

Tlf. +45 23 27 58 27

 info@horsens-frikirke.dk

Horsens Frikirke

- en kirke for alle nationer og generationer

- a church for all nations and generations

 

Skriv dig op til kirkens nyheds-email

Støt kirken

Giv en gave på konto:

1569 - 0576301

 

MobilePay: 89 343