Susan (’Sue’) og Weyman Howard har været gift i 36 år og underviser verden over om kærlighedens forunderlige kraft. Den livsbane tydede intet på, da de blev gift og deres egen indre brudthed og skadede selvbillede truede med at destruere deres ægteskab efter blot to år.
I desperation råbte Weyman til Gud om hjælp, da alt håb for deres ægteskab syntes at være ude. Jesus kaldte Weyman tættere på sig og bad om at vælge at elske sin hustru betingelsesløst, selvom det var smertefuldt og føltes umuligt. At vælge kærlighed betød tydeligvis at vælge Guds vilje frem for sin egen.

Dette førte til en forvandlingsvej, som blev tydelig for Susan under deres skilsmisseproces. Kærligheden brød igennem al smerte og fiasko og forløste deres ægteskab.
I dag lærer de alle troende den absolutte nødvendighed af at lære at vandre i Guds kærligheds visdom, nåde og transformerende kraft. Der er intet sted, hvor kærlighed ikke kan nå, helbrede eller forvandle – og Jesus beder os om at være bærere af hans kærlighed.
I de sidste 30 år har de undervist om, hvordan man lever et liv i kærlighed baseret på definitionen af kærlighed i 1 Korintherbrev 13. Kurset giver strategier til at overvinde forhindringer som vrede, misundelse, følelsesmæssige sår og stolthed i vores relationer.
Weyman forklarer: "Dette er ikke et ægteskabskursus; det er en livs-kursus. Guds rige handler om kærlighed, og ifølge Guds ord – uanset hvor succesfulde vi er i dette liv, hvis vi ikke har kærlighed, er vi ingenting. Guds Ord ophøjer kærligheden over alt andet og befaler os gentagne gange at vælge kærlighed i stedet for vores kød. Hvorfor har kærlighed den førende position, over alt andet? For Gud er kærlighed."
Sue, Weyman og deres fire børn boede og tjente i Danmark fra 2005-2011. Deres tjeneste var dengang kendt som LoveWorks, og stadig i dag taler mange par varmt om den indflydelse, Howard-familien havde på deres liv.
Weyman Howard besøgte Danmark i april 2026, hvor han undervise på en konference i Horsens Frikirke og derefter rejste rundt i landet og besøgte venner og forsamlinger for at tjene og undervise.
Sue og Weymans tjeneste hedder nu LoveDefined, og de leder forskellige discipelskabsprogrammer og seminarer internationalt. Deres personlige erfaringer, kombineret med deres dybe forståelse af bibelske principper, gør at de kan vejlede og undervise andre på en kraftfuld måde. De er blevet inviteret til at holde oplæg på konferencer og seminarer over hele kloden og dele deres budskab om kærlighed og forandring.
I 2020 blev parret bedt om at træde til og være præster for Discovery Church, en lille kirke i Carlsbad, Californien. I dag har Sue og Weyman fire gifte børn og 8 børnebørn. Et levende vidnesbyrd om kraften i at vælge livgivende kærlighed.
Weyman siger: "Kom og vær med på denne fantastiske rejse med at opdage den 'mest fremragende vej' og find kraften til at overvinde alle livets modgang gennem Kristi kærlighed."
Et par billeder fra "Beakthrough Sessions" konferencen i Horsens 2026 med Weyman Howard.


